Vælg det rette undertøj

006

Undertøj er en af de vigtigste beklædningsgenstande vi har, for vi bruger det hver eneste dag, uanset årstid og beskæftigelse. For mænd er boksershorts og strømper den klassiske julegave som vi elsker at hade, men som vi i virkeligheden sætter stor pris på, for på en eller anden måde kan man altid bruge ekstra af begge dele. At vælge den rigtige type underbenklæder kan være en hel videnskab, og det er en meget individuel sag hvilken type man foretrækker. Der findes både de helt stramme, de løse, de lange, de korte, de små og de farverige. Udvalget er som regel stort, og mange har et favorit mærke eller type som de altid går efter. Alligevel kan det godt være svært at finde gode boksershorts, hvis man bruger store størrelser. De gængse butikker fører ganske enkelt ikke størrelser der går længere op end XXL. Men fat mod, for det er ikke en helt umulig opgave.

Tøjmærket Duke har specialiseret sig i tøj til store mænd, og de fremstiller også både boksershorts og herretrusser i god kvalitet og i størrelser helt op til 8 XL, og så er prisen endda yderst rimelig. Men de er såmænd ikke de eneste, for også mærket American Boy udbyder boksershorts til store mænd, og her er der kælet ekstra for detaljer og farver. American Boy er et britisk tøjfirma, der laver tøj til store mænd, der gerne vil følge moden og de nyeste trends, og som navnet også antyder, lader de sig inspirere af Amerika, hvilket tydeligt skinner igennem i deres designs.

Strømper er det andet stykke undertøj, som mænd aldrig kan få for mange af. Faktisk kan det godt være lidt af en videnskab at finde gode strømper, for de skal helst både føles godt og sidde godt, så de ikke glider ned, når man har gået et par skridt. Et lille tip, når man køber strømper, er ikke at købe nogle helt sorte, men at kigge efter nogle der har små kendetegn, som for eksempel en farve ved hæl og tå som D555’s Flint strømper. På den måde er det meget nemmere at sortere strømper når der vaskes tøj. I øvrigt er Flint strømperne utroligt behagelige og slidstærke, og så er prisen særdeles fornuftig.